Mangfoldighed
Igen havde jeg fornøjelsen af booke Ahmet Demir til arrangement. Arrangementet var et lokalsamfundsarrangement i form af en mangfoldighedsfest den 3. oktober 2009 i Kgs. Enghave afholdt af Integrationssekretariatet Kgs. Enghave i et samarbejde med SydhavnsCompagniet/Projekt Jobbasar, Helhedsplanen for Kgs.Enghave og Karens Minde Kulturhus.
Ahmet Demir fik til opgave – på baggrund af stikord – at holde et oplæg, der skulle danne grobrund for de videre diskussioner i grupper. Derudover fik Ahmet til opgave, at samle op på diskussionerne og perspektivere disse afslutningsvist.
Det var en stor fornøjelse at samarbejde med Ahmet Demir. Fra start til slut udviste han stor fleksibilitet og professionalisme. Han formåede at engagere og begejstre de tilstedeværende, ligesom han – med et glimt i øjnene – provokerede herligt let. Det var fuldstændig som det skulle være og Ahmet Demirs deltagelse levede således op til de ellers høje forventninger.
SydhavnsCompagniet arbejder for at fremme social og kulturel ligeværd. Vi arbejder for borgernes rettigheder og behov – at alle ydes respekt uanset tanke, etnicitet og tro – for at sikre en aktiv deltagelse i (lokal)samfundet. Se mere på www.sydhavnen.dk
—
Lagt i kategorien: Foredrag og kurser



