Bagsidetekst
Denne bog er markant med sine pædagogiske handlinger i forhold til socialt udstødte unge og deres familier. Den røde tråd i de virkelige historier er en synlig og konfronterende pædagogik. Forfatteren har med sine egne pædagogiske erfaringer forsøgt at synliggøre de marginaliserede gruppers “menneskelige fattigdom”.
Han sætter fokus på, hvordan han bruger sig selv i samarbejdet med forældre, de unge og andre professionelle for at handle, så disse unge kommer til at føle, at de er betydningsfulde i en social sammenhæng.
Der sættes specielt fokus på de unges integration i famillier og skoler og andre institutioner. Når vi taler om integration, tænker vi ofte på etniske grupper, men forfatterens historier viser, at danske familier og unge også har svært ved at integrere sig i samfundet.
Det er en bog, som unge, familier, lærere, pædagoger, klubmedarbejdere, socialrådgivere og psykologer vil kunne genkende indholdet af fra deres egne erfaringer. Hensigten med bogen er at give mulighed for at reflektere over egne handlinger i forskellige pædagogiske eller andre sociale sammenhænge og måske finde andre konstruktive løsninger til gavn for de unge, som føler sig uden for fællesskabet.
Tilbage til “De forbandede unge”
Fordraget var en stor succes. Ahmets styrker er, at han er konkret, en god formidler har en masse brugbare eksempler fra sin praksis som viser med alt tydelighed, at det er vigtig at være tydelig i kommunikationen, have indsigt, være robust, vedholdende og alligevel omsorgsfuld. Ahmed var god til at gå i dialog med tilhørerne og få aflivet myter og fordomme på en vedholdende måde.—
Ahmet Demir på Facebook