Sådan stopper vi uroen og de mange brandstiftelser

Bragt i Politiken (16/02/2008)
Af Ahmet Demir

Siden lørdag har etniske unge anstiftet brande på biler og boliger samt forhindret politiets og brandvæsenets arbejde. Det er ved at udvikle sig til noget, vi ikke tidligere har kendt til i Danmark, og som alle andre tager jeg på det kraftigste afstand fra de unges handlinger.

Lige nu sidder mange af os og har svært ved at blive klog på, hvad der egentlig sker for de unge, når de vælger ekstremistiske handlinger. Ud fra mit pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde med unge gennem de sidste 25 år vil jeg give mine bud på årsagen til de unges voldsomme protester.

Årsager til protesterne

Det er en gruppe rodløse unge, der helt fra deres barndom har oplevet svigt fra både forældre og pædagogiske institutioner. De unges familier har sikkert forsøgt, men en del af dem har svært ved at være forbilleder for deres unge og støtte og vejlede dem i samfundet.

De unge føler ikke, at de har et tilhørsforhold til en kultur. De har svært ved at finde ud af, hvem de egentlig er. Nogle af dem føler ikke, at de er en del af deres familie. De drømmer om at være en del af det danske samfund, men hvis de ikke kan leve op til fx faglige krav i skolen, bliver uddannelsesforløbet problematisk, og nogle dropper ud af skolen.

Lige som alle andre har de brug for kontakt med og anerkendelse fra andre mennesker. Typisk opsøger disse unge kriminelle miljøer, hvor de forsøger at finde deres platform. Det er meget uheldigt, for det kriminelle miljø blandt etniske unge har voldsomme, stereotype og nærmest hadske holdninger mod det danske samfund. De føler, at samfundet har skabt problemer for dem og deres familie, og når unge har den opfattelse, skal der ikke meget til, før det går galt. Det har vi set siden lørdag.

Efter min mening har politikerne og medierne også aktier i de unges handlinger. Vi har efterhånden diskuteret karikaturtegningerne af Mohammed til hudløshed, så det er min klare overbevisning, at det bidrog til de unges oplevelse af, at meningsdannerne gør grin med deres religion, da en stor del af aviserne i tirsdags havde karikaturtegningen på forsiden. De unge oplever, at samfundet ikke respekterer deres kultur og religion.

Deres protest kommer ikke til udtryk i form af diskussioner om tegninger og kultur på et intellektuelt niveau. Nej, de udtrykker deres frustration i form af meningsløse handlinger.

Mine bud på løsningen af de unges problemer er bl.a.:

Find hurtigst muligt frem til de unge, der er med til disse handlinger. Retten skal i gang med sit arbejde, og de unge skal mærke konsekvenserne af deres handling.

Især skal vi forebygge, at den yngre generation udvikler sig som deres brødre. Derfor skal vi gå direkte til kilden, dvs. forældrene. Vi skal sidde i deres stue og i fællesskab finde ud af, hvem der gør hvad. Der skal lægges helt konkrete planer, og planerne skal overholdes.

Inden vi går til familien, skal politikere, forvaltninger, de enkelte pædagogiske institutioner og ikke mindst lokale erhvervsdrivende inddrages i løsningsmodellen, for der skal skabes en pakkeløsning til de unge. Her er det vigtigt, at det er eliten, der arbejder med de unge og familierne ? det vil sige specialtrænede socialarbejdere, som formodes at kunne stå fast over for komplekse problemer blandt familie og unge, og som har erfaring med lignende tilbud til unge. Min egen erfaring med unge, der er kommet langt ud, er, at det kan lade sig gøre at få dem tilbage på rette vej.

Kendetegnene ved den intensive indsats er politikernes vilje og opbakning samt konkrete og handlingsorienterede tilbud fra fx skolen, som motiverer til uddannelse og støtter i forhold til legepladser og fritidsjob. Det er vigtigt at være rummelige og vedholdende over for de unges modvilje mod samarbejde.

Min erfaring viser, at denne arbejdsmetode støtter nogle af de unge. Jeg tror ikke, vi kan afkriminalisere alle de unge, men forhåbentlig kan vi minimere deres interesse for og forebygge tilstrømningen til de kriminelle miljøer.

Tilbage til “Artikler og indlæg”