Medlem af
Nye kommentarer
Konflikthåndtering

Kursus i konflikthåndtering og relationskompetence i arbejdet med børn og unge. For frivillige og professionelle.
Læs mere

Supervision

Supervision til grupper og enkeltpersoner

Siden 2000 har jeg været supervisor for forskellige faggrupper, der arbejder med børn, unge og familier – bl.a. pædagoger, lærere, opsøgende gademedarbejdere, bibliotekarer og andre medarbejdere på forskellige pædagogiske institutioner herunder sikrede ungdomsinstitutioner.
Jeg tilbyder supervision i det meste af landet.

Supervision bidrager til at bevare et fagligt dynamisk arbejdsmiljø og kan være med til at forebygge udbrændthed blandt medarbejderne. Uanset vores uddannelse og erfaringer har vi brug for at udvikle os, og professionelle, der vælger at prioritere supervision, er folk, der går efter kvalitet og nytænkning.

Et vellykket supervisionsforløb kræver en åben og positiv holdning fra deltagerne og en vilje til at ville udvikle sig selv og arbejdspladsen. For mig er det også en udfordring at være superviser

- supervision er en gensidig udviklingsproces for både deltagerne og mig.

Jeg tilbyder

  • Gruppesupervision i forbindelse med f.eks. faglige udviklingsforløb på en arbejdsplads
  • Individuel supervision i forhold til f.eks. enkeltsager og enkelte brugere
  • Ledersupervision. Jeg har superviseret ledere af pædagogiske institutioner, boligsocialt arbejde og mange flere.

Supervisionsform

Jeg er ikke tilhænger af én bestemt retning indenfor supervision, pædagogik eller psykologi. Men mit menneskesyn er anerkendende, og jeg har fokus på ressourcer.
Min tilgang kan f.eks. være eksistentialistisk, fænomenologisk eller systemisk, og den er afhængig af, hvad jeg vurderer som mest brugbart og værdifuldt i den konkrete situation.

Som supervisor tager jeg udgangspunkt i de temaer, der optager medarbejderne, for så at løfte emnet et niveau. Deraf ordet super-vision. Herfra kan man anskue det fra nye vinkler, tænke i nye baner og få øje på nye handlemuligheder.

Under en supervision fokuserer jeg både på den enkelte medarbejder, på hele gruppen og på faglig udvikling. Jeg bidrager til at deltagerne kommer til at reflektere over deres interne kommunikation og deres tanke- og handlemønstre. Jeg kommer ikke med færdige løsninger på problemer, men jeg er konkret og handlingsorienteret.

Jeg har blik for den tavse medarbejder, usagte ting og magtbalancen internt mellem medarbejdere og leder. Når jeg har lært medarbejdere og ledere at kende, siger jeg, hvad jeg oplever i institutionen.

Forudsætninger for vellykket supervision

I supervision er der nogle fundamentale ting, som skal være på plads, før den påbegyndes. De vigtigste punkter er:

  • At medarbejderne i institutionen selv oplever et behov for supervision og har interesse i at udvikle sig
  • At ledelsen bakker op omkring medarbejderens ønske og ikke mindst nødvendigheden af et supervisionsforløb
  • At ledelse og medarbejdere har drøftet, hvorvidt ledelsen skal deltage i supervisionen

For at sikre en konstruktiv dialog mellem supervisor og medarbejdere og dermed et godt udbytte af supervisionen er følgende forhold nødvendige:

  • At der tages udgangspunkt pædagogiske problemstillinger, som enten den enkelte medarbejder eller hele gruppen møder i deres dagligdag
  • At medarbejderne, der modtager supervision, inden mødet med supervisor har forberedt nogle konkrete problemstillinger, som der ønskes supervision i, og at medarbejderne i fremlæggelsen af problemstillingerne forsøger at beskrive dem så konkret og præcist som muligt
  • At kemien er i orden mellem supervisor og medarbejdere, og at der udvikles et tillidsforhold
  • At man hurtigt tager fat, hvis der er væsentlige komplekse problemstillinger, og at supervisor er i stand til at inspirere og bidrage til at skabe trygge rammer for processen
  • At supervisor er villig til at give noget fra sig både teoretisk og praktisk og til at inddrage sine egne erfaringer

For mig handler supervision om, at der er dialog mellem fagkolleger, som har teoretiske og praktiske erfaringer med de emner, som den professionelle er optaget af, og at den professionelle har et ønske om nye faglige input og personlig udvikling i relation til sit arbejdsområde.

Referencer vedr. supervision her.
Artikel om supervision her.

Artikel om supervision her

Tilbage til “Jeg tilbyder”

Vi kan bestemt anbefale Ahmet som underviser, foredragsholder og/eller faglig sparringspartner. — Bernhardt Strandstoft. Direktør, Seminarer i Amter & Kommuner

Video præsentation
Ny ydelse til kommuner

§ 50 undersøgelse:
Læs mere

§ 52 Familierådgivning:
Mobil og fleksibel familierådgivning for familier med dansk og med etnisk minoritetsbaggrund.
Læs mere

Kompetenceudvikling
Ahmet Demir på Facebook