Konfliktmægling
Der har altid eksisteret konflikter mellem mennesker, og de er dynamiske for menneskers udvikling. Men hvis konflikter forekommer i en lang periode af ens liv, vil de virke lammende og destruktive og komme til udtryk i f.eks. manglende motivation for samarbejde.
Jeg har ikke nogen færdige løsninger på konflikter mellem mennesker, men jeg er af den overbevisning, at konflikter indeholder løsninger i sig selv. I konfliktmægling er et væsentligt mål, at parterne sammen finder frem til disse.
Jeg kan tilbyde at afdække konfliktens karakter og ud fra mine observationer og drøftelser med jer komme med et bud på, hvad jeg kan gøre. Min rolle i konfliktmægling er primært at få de involverede parter til at møde hinanden. Her er jeg så “tovholder” i processen, hvor parterne selv arbejder på at finde en løsning på deres konflikt.
Læs om forudsætninger for konfliktmægling
Jeg har gode erfaringer med konfliktmægling i forhold til:
- Konflikter i familier, der har udviklet voldelig intern kommunikation
- Konflikter mellem børn og unge på skoler med elever med forskellig kulturel baggrund
- Konfrontation mellem offer og gerningsmand
- Unges familiedannelse
Konfliktmægling i familier kombineres ofte med udredninger og afklaring af fremtidige handlemuligheder.
Læs om sager der vedrører tvangsægteskab her.
Gå til “Konsulentbistand til kommuner”
Ahmet er en levende og underholdende oplægsholder med god forståelse for, hvor deltagerne er. Han er god til at gå i dialog med kursisterne og kan med humor og selvironi beskrive temaer omkring kulturer og konflikter i forbindelse med integration. Samtidig har han stor erfaring med konflikthåndtering og kan med sine eksempler tydeliggøre både problemer og løsningsmuligheder.—



