Begrebet integration bliver brugt og debatteret i forskellige sammenhænge, blandt andet politisk, pædagogisk, på arbejdsmarkedet, blandt små børn og store unge, i uddannelsessammenhænge og ikke mindst omkring brandstiftelse og bandekrig.
Både politikere, fagfolk og almindelige samfundsborgere stiller følgende spørgsmål:
- Hvorfor er etniske grupper, der efterhånden har boet mange år i landet, stadig ikke integreret?
- Hvorfor står en del unge med anden etnisk baggrund uden for fællesskabet, selv om de er født og opvokset her i landet?
- Er det religion, opdragelse, forældrenes kultur, sprogkundskab eller arbejde, der spiller en rolle for de unges manglende sociale integration?



