Safiye er en ung teenagepige fra et skilsmissehjem. Familien er hårdt ramt af krigsoplevelser og lider efterfølgende af voldsomme traumer, der betyder at forældrene ikke magter at holde sammen. Efter skilsmissen bor moren i en periode hos forældrene og får gennem familie i hjemlandet forbindelse med en landsmand, som bor i Danmark. Efter at have haft kontakt på afstand i et stykke tid beslutter de at mødes og siden gifte sig. Moren flytter her til landet med sin 10-årige datter for omkring seks år siden. Fra første dag er der konflikter mellem datteren og stedfaren. Safiye er meget oprørsk over for stedfaren, som på sin side mener, at hun er forkert opdraget.

Bedstemoren, som har taget hånd om Safiye, mens moren var på arbejde, har i den grad forkælet pigen, så der straks kommer en modreaktion fra hende, når stedfaren skrider ind og vil opdrage hende. Det opfatter han som uopdragenhed. Set fra hans synspunkt gør Safiye, som det passer hende. Hun kender ingen grænser, hun er meget egocentreret og tænker kun på sig selv. Hvis stedfaren, moren eller andre uden for hjemmet stiller krav til hende, så skaber hun straks en konflikt. Samtidig har Safiye vanskeligheder i skolen, hvor hun prøver lidt af hvert: 2-3 folkeskoler, et socialpædagogisk opholdssted, en ungdomspension og aflastning i perioder. Hun har også været i kontakt med ungdomspsykiatrien efter selvmordsforsøg.

Forældrene henvender sig til kommunen for at få hjælp. De har forsøgt at håndtere konflikterne, men når til den erkendelse, at de må have professionel hjælp.

Forvaltningen har uden held prøvet at yde såvel psykiatrisk som psykologisk bistand. Det konkluderes, at problemerne hverken er af psykiatrisk eller psykologisk karakter men har kulturelle og sociale årsager. Det handler om normer, værdier og handle- og opdragelsesmønstre.

 

Mine ydelser

Som konsulent, familiebehandler, konfliktmægler, supervisor og foredragsholder samarbejder jeg med jer med udgangspunkt i den konkrete sag.

Se mere under mine ydelser