Fadime er en ung C, der er flygtet fra sit ægteskab. Naboerne har fået øje på, at hun har det meget dårligt. De kontakter kommunen, fordi de mener, at hun har brug for hjælp. Det samme gør en række professionelle, som har haft kontakt med hende. Det anbefales, at hun gennemgår et samtaleforløb.
Fadimes egen læge har observeret symptomer som søvnløshed, rastløshed, og en meget skrøbelig psykisk tilstand, som han ikke mener, skal behandles med medicin.

Socialrådgiveren er parat til at gøre et forsøg, men tvivler stærkt på, at Fadime vil få noget ud af et samtaleforløb. Det må imidlertid klarlægges, om hun reelt er i stand til at tage forsvarligt vare både på sig selv og sin dreng.

Det første introduktionsmøde finder sted i et af socialforvaltningens mødelokaler, hvor en meget ydmyg og nervøs mor sidder med sit barn på skødet. Den første dag hilser vi blot på hinanden og Fadime, der er religiøs, opfordres til at gå hjem og tænke over, om hun vil indgå i samarbejdet – og det med en mand.

Tilbage til “Uddrag af kapitler – Konkrete cases”
Tilbage til “Hjertet på rette sted”